Mange nordjyder har taget det at rejse sammen til sig og benytter oftere og oftere busser, tog, Plustur og Flextur. Nogle er gået et skridt videre og har testet, hvordan blafferi fungerer i kombination med den "almindelige" kollektive trafik. Fælles for dem er, at de rejser sammen med andre og dermed rejser mere bæredygtigt, end hvis de rejste hver for sig.
Blafferi er det originale samkørselskoncept - fra før verden gik online - og det fungerer fint i kombination med busser, tog, Plustur og Flextur.
Blaffernationen er en organisation, der understøtter blafferi og blafferkulturen i Danmark. Blaffernationen arbejder for at få flere til at blaffe og for at få flere bilister til at samle blaffere op, så flere rejser sammen.
Thy Rundt med Maria Vangsgaard fra Thy Hike
Vesthimmerland Rundt med Trine fra 3.g på VH Gymnasium
Rundt i Jammerbugt Kommune med Anni Pedersen, Forstander på Vester Thorup Højskole
Rundt på Mors med Flemming Thomsen fra Bio Mors
Gitte bor langt fra det nærmeste stoppested. Når hun skal i Musikteatret i Thisted med sin mand, fik de tidligere deres voksne børn til at køre sig, så de selv kunne nyde et glas rødvin og en god middag uden at bekymre sig om at køre hjem.
Gitte kendte ikke Plustur, men nu ved hun, at hun nemt kan få et lift fra stoppestedet og hjem til hoveddøren, uden at være afhængig af børnenes planer.
Hanne kan sagtens se fordelene ved at tage en Flextur ud og hjem, når hun og kæresten Jakob skal på date. Så kan de begge tage et ekstra glas vin og nyde aftenen, uden at tænke på, hvem der skal køre hjem. De synes begge, at Flextur er et godt alternativ til bussen, men var sikre på, at det kun var for ældre mennesker. Nu ved de, at Flextur er for alle.
Mathilde vidste ikke, at Plustur var noget for hende. Nu er både hende og hendes forældres hverdag blevet lettere, for når Mathilde kommer ind med bussen til Brovst, tager hun en Plustur resten af vejen til hjemmet i Tranum.
Og med de mange ekstra busafgange til og fra Brovst, er hun ikke længere så afhængig af sin mor, far og bedsteforældre, når hun har brug for transport.